Begravelseshjælp

Efterladte har ret til begravelseshjælp, når en person, der har ret til dansk sygesikring, dør og skal begraves eller bisættes. Har man ret til dansk sygesikring, har ens pårørende i de fleste tilfælde også ret til begravelseshjælp, når man dør. Det er afdødes bopælskommune, der udbetaler begravelseshjælpen til boet og de pårørende. Bedemand Kampmann ansøger om begravelseshjælp.

Begravelseshjælpens størrelse afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue. Begravelseshjælpen udbetales som et engangsbeløb, du ikke skal betale skat af.

 

Hvis afdøde var 18 år eller mere

Hvis afdøde var 18 år eller mere, kan du højst få 11.650 kr. (2021) / 11.800 kr. (2022) i begravelseshjælp.

Begravelseshjælpen afhænger af formuen:

Hvis afdøde efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes eller ægtefællernes samlede formue på dagen for dødsfaldet overstiger 38.950 kr. (2021) / 39.450 kr. (2022). Er afdødes eller ægtefællernes samlede formue over 50.600 kr. (2021) / 51.200 kr. (2022), bortfalder begravelseshjælpen helt.
Hvis afdøde hverken efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes formue overstiger 19.550 kr. (2021) / 19.750 kr. (2022). Er afdødes formue over 31.200 kr. (2021) / 31.550 kr. (2022), bortfalder begravelseshjælpen helt.

Eksempler på formue kan være:

  • Indestående i banken
  • Pantebreve og kursværdi af obligationer og aktier
  • Kontanter
  • Ejendomsværdi
  • Værdi af andele i andelsboligforeninger
  • Anparter og investeringsbeviser
  • Engangsudbetalinger som følge af dødsfaldet - engangsudbetalinger indgår i formuen, selvom beløbet bliver udbetalt efter dødsfaldet
  • Dokumenteret gæld

Du skal være opmærksom på, at udgifter til bedemand, sammenkomst m.v. i forbindelse med begravelsen ikke indgår i opgørelsen af formuen.

 

Hvis afdøde var født før 1. april 1957

Hvis afdøde var født før 1. april 1957, kan du få mindst 1.050 kr. i begravelseshjælp, uanset formue. Dette beløb kaldes for minimumsbeløbet. Hvis du kun ønsker at søge om minimumsbeløbet, skal du ikke oplyse Udbetaling Danmark om evt. formue.

 

Hvis afdøde var under 18 år

Hvis afdøde var under 18 år, er begravelseshjælpen et fast beløb. Det gælder også børn, som er dødfødte. Beløbet er 9.750 kr. (2021) / 9.850 kr. (2022).

Valg af gravsted

I forbindelse med et dødsfald, er der en række spørgsmål, du som pårørende skal tage stilling til, såfremt afdøde ikke har skrevet sin sidste vilje ned. En vigtig beslutning er naturligvis gravstedet.

Man kan sige at der findes tre typer gravsted, de kendtes, anonymt gravsted og havet til når en begravelse eller bisættelse skal afsluttes. Et anonymt gravsted omtales ofte som "De ukendtes grav" eller (askefællesgrav). Yderligere kan gravsteder opdeles i eksempelvis traditionelt gravsted, urnegravsted eller Urnefællesgravsted i græsareal med liggesten eller Kolumbarium (Urnevæg) og til sidst askefællesgrav

 

Traditionelt kistegravsted

Et kistegrave er normalt på 20 år, og ca. 3 m² stort med egen, individuel afgrænsning, plantning og valg af gravsten.

 

Urnefællesgravsted i græsareal med liggesten

Et gravsted i et fælles græsanlæg, der vedligeholdes af kirkegården. Der mulighed for at placere en liggesten på graven ved en urnefællesgrav.

 

Urnegravsted

Et urnegravsted er i princippet det samme som et kistegravsted, urnegrave er normalt 10 år og på 1 m². hvor du har et afgrænset areal, typisk indrammet af sten eller hæk.

Fælles for de kendte gravsteder er, at man som pårørende kan deltage - overvære når kisten eller urnen nedsættes i gravstedet.

 

Askefællesgraven (de ukendtes grav)

Denne betegnelse for et anonymt gravsted. De fleste kirkegårde kalder i dag ”de ukendtes grav” for "askefællesgrav" eller anonym urnefællesgrav.

En plads i en anonym fællesgrav betyder, at du som pårørende ikke får oplyst hvor i kirkegårdens fællesareal urnen nedsættes. Ligeledes er det ikke muligt at deltage ved urnenedsættelsen, da bisættelser ved ”den ukendtes grav” jo netop foregår anonymt.

 

Kolumbarium (urnemur eller urnehallen)

En urnehal - urnevæg, også kaldet et Kolumbarium (latin: dueslag), er en hal - væg med nicher i væggene i flere etager, hvori urnen placeres synligt. Denne form for “bisættelse” er bl.a. velegnet, hvis man ønsker at forene to ægtefællers aske, eller hvis man ikke ønsker at komme i indviet jord. Urner, som anbringes i kolumbarier er typisk af keramik, porcelæn med inskription om afdøde.

Askespredning over havet

Askespredning på åbent hav er en unik og mindeværdig afsked for afdøde som flere og flere ønsker skal være deres sidste rejse. Det er typisk noget man selv beslutter og planlægger inden man dør eller informere familien om, at det skal planlægges efter bisættelsen. Det nemmeste er at lave et dokument inden man dør. Som familien, så kan vise til begravelsesmyndigheden. Pårørende til afdøde, kan anmode om asken spredes via en tro og loveerklæring. En askespredning indebærer, at afdødes aske spredes over åbent vand, hvilket betyder over havet, større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at foretage en askespredning over en sø i Danmark. Det er de pårørende, som skal sørge for at få asken spredt, og askespredningen skal foregå på en måde, der ikke vækker Opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urner med aske i havet. Urnen skal derfor åbnes og asken kan derefter spredes eller hældes i vandet. Vores hav urner er lavet af papmaché så låget let kan tages af.

Den bestemmelse, som vedrører spredning af aske over åbent hav, findes i begravelseslovens § 3, stk. 3.

Du kan altid spørge Bedemand Kampmann, hvis du er i triviel om nået.